En Tragisk Skæbne.

I dag var jeg ude og gå en tur med min far i de for november utrolige mængder sne. Tæt på vores hjem er der et hus, i hvis vindue der i mindst halvandet år har ligget den samme pizzabakke. Min far påpeger ofte, når han har været forbi, at den er der endnu. I dag, da vi gik forbi, sagde min far noget, der egentligt berørte mig og fik mig til at tænke. Vi var enige om, at der måtte være helt ufatteligt ulækkert i pizzabakken og sikkert også i resten af rummet for den sags skyld. Forholdsvis indsnævret tænkning. Men så sagde min far, at der bag den pizzabakke, bag det vindue, sikkert lå en tragisk skæbne. Selvom vi ikke kan vide, hvilken lykke eller ulykke der skjuler sig i det hus, var det en smuk om end sørgmodig betragtning.
Nogle gange skulle vi måske skænke vores medborgere bag de større eller mindre hegn, hække, stakitter og mure en håbefuld tanke.