I Danmark har vi et kongehus. Jeg er imod dette kongehus. Jeg er ikke imod Dronning Magrethe eller de øvrige kongelige medlemmer, men jeg er imod den institution, som de står for.
I mine øjne er kongehuset yderst udemokratisk. Denne betragtning beror på, at man med kongehuset fratager en omend lille gruppe mennesker nogle af de mest betydningsfulde demokratiske rettigheder: Fri meningsdannelse, ytringsfrihed, religionsfrihed, samt at man fremtager dem muligheden for at tage stilling til, hvem der skal være den lovgivende magt.
Det, der imidlertig generer mig mest i forbindelse med kongehuset, er det faktum, at den danske befolkning har meget ringe mulighed for at give deres mening til kende omkring det. Vi har ikke stemt om kongehuset; om vi ønsker et kongehus eller ej. Umiddelbart er min opfattelse, at størstedelen af den danske befolkning støtter kongehuset. Det generer mig som sådan ikke. Men jeg synes, at det er dybt problematisk, at vi som samfund aldrig bliver opfordret til at tage stilling til kongehuset. Vi får lov at klappe i vores små fede hænder, når de udvides, eller knibe en tårer, når de mister et medlem. Fint nok. Men jeg vil have ret til at give min mening om kongehuset til kende i en kontekst, hvor det giver mening, og hvor jeg ikke bare sidder som den lille hidsigprop i hjørnet. Ligesom der skal være folketingsvalg hvert fjerde år, mener jeg, at det ville give mening, at der regelmæssigt var en afstemning om, hvorvidt vi skal have et kongehus eller ej, og om hvorvidt vi støtter den respektive regent.
I dag bliver Danmarks regent født til sit embede. Endnu en ting, jeg mener, burde revideres. Mig bekendt bliver danske statsministre ikke født til deres poster, og således burde vores regent heller ikke. Hvis vi skal have et kongehus, må alle have retten til at bestræbe den post, ligesom man kan forsøge at kæmpe sig vejen frem til statsministerposten.
Et argument, jeg ofte hører, for bevarelsen af kongehuset er, at Danmark da har en apolitisk repræsentant, og dette skulle være en god ting, da Lars Løkke som liberal politiker ikke skulle være symbolet på Danmark udadtil.
Dette synspunkt finder jeg voldsomt blåøjet. Jeg kan godt se, at Lars Løkke står for borgerlige værdier. Men vi må erkende, at et flertal i befolkningen har valgt en borgerlige regering; og sådan er det. Kongehuset som dansk repræsentant er der derimod aldrig noget, som et flertal har valgt. Og som der i befolkning er mange, der ikke støtter Lars Løkke, er der bestemt også en gruppe, som ikke støtter et kongehus, og som ikke vil repræsenteres af et sådan.
I sommeren 2009 fik den danske befolkning lov til at stemme om, hvorvidt en pige som førstefødte barn af det respektive regentpar på lige fod med drenge skal være tronfølger. I den forbindelse var det meningen, at det skulle handle om ligestilling. Godt, godt. I samme periode var der forsøg på at tage kongehuset som institution op til debat. Pladsen dertil var dog yderst begrænset, og debatten blev forsøgt manet i jorden. Et klart eksempel på, hvordan kongehuset er blevet et næsten politisk tabu.
Jeg synes ikke, at vi ubetinget skal lade et så feudal og udemokratisk institution som kongehuset repræsentere os. Jeg vil have et valg.
Leve republikken!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar