torsdag den 7. oktober 2010

Barnestreger

 20101007
Fjæsbogen-update: Astrid Haugaard Eriksen synes ikke, der var en 'vinder' af gårsdagens politiske debat mellem Løkke og Thorning. Der var to tabere, der endnu engang beviste, at politik handler mere om mennesker end om deres politik.

Jeg blev i dag mindet om en historie om to børn - en dreng og en pige. Så vidt jeg kommer i hu, hed pigen Helle og drengen Lars. 
Lars havde flere venner end Helle. Det betød, at Lars og hans venner fik lov at bestemme, hvilke lege børnene skulle lege. Helle syntes ikke, det var spor morsomt. I starten forsøgte Helle at overbevise de andre børn om, at hendes lege var meget sjovere end Lars'! Det virkede ikke. Lars' venner mente, at hans lege var meget bedre end Helles. Efterhånden som dagene gik, indså Helle, at hun nok ikke kom til at bestemme ved at komme med nye legeforslag. Derfor begyndte Helle at gå også hviske grimme ting om Lars. Han løj, lugtede grimt, mobbede de små og meget andet, påstod Helle. Lars opdagede, at Helle gik og bagtalte ham. Han blev vred og begyndte derfor selv at gå og sige stygge ting om Helle. Da nu Lars gik og snakkede grimt om Helle, begyndte Helle at snakke lidt højere om Lars, og Lars nu endnu højere end Helle. Både Lars og Helle skreg og råbte, og hvis jeg ikke tager fejl, gør de det endnu.

2 kommentarer: